Nu er tårnet tomt. Der er ryddet ud.
På kanten mellem Ørkenen og Nordstrand står Fuglekraniet alene tilbage. Malene har bygget det i papirler. I en uge har det været en del af vores fortællinger.
I søndags tog hun det ned fra fyret. I mandags på vej hjem efterlod hun det et sted mellem tårnet og her, hvor vi er nu. Det står dér som et sidste minde eller som en varde på en vej.
Det er et billede af vemod. En sagte smerte. Et farvel. Men også med et håb om en ny begyndelse. Næbbet peger ud mod havet. Tårnet rækker op mod himlen. Mod nye horisonter. Fortællinger. Vi ses.
Man kan følge Fuglekraniet her på bloggen. I fredags (den 28. august) viste vi et billede med Malene og det ufærdige kranie i fyrgårdens have.
SvarSletI lørdags bragte vi et billede, hvor kraniet står inde i fyrtårnet.