Tilbageblik: Fugledukken

Fugledukken blev en gennemgående figur i vores fuglefortællinger. Den dukkede op første gang, da vi i foråret hørte Agnete Alsing fortælle om, hvordan hun som barn på fyrgåden brugte de døde fugle som dukker.

Hun fortalte, at hun dengang kørte med fuglene i sin dukkevogn, og at hendes yndlingsdukke var regnspoven med det lange, smukke næb.

Fugledukken dukkede op igen, da Katrine fandt myten om kong Tereus og dronning Prokne. I Katrines version af myten blev det dræbte barn et fuglebarn. Og så fik Malene, Tabea og Sabine ideen til at lave Fugledukken til Katrines mytefortælling.

Tabea hækler fødder til fugledukken.


Her hænger de to dukkefødder.



Sabine og Malene har lavet dukkens krop i porcelænsler.


Her sidder dronning Prokne (Katrine) med fugledukken.



Tabea har syet dukketøjet til Proknes barn.