Vi er ved at fylde et fyrtårn med fugle.
Sabine og Aksel laver billeder og musik med blishøns. Tabea har fat i hundredvis af fuglefjer og vil fylde en garderobe med dragter, fugledragter. Nogen har bygget en rede øverst i tårnet. Et stort skrøbeligt æg tager form på Malenes værkstedsbord. Katrine digter og drømmer om ravne, krager og alliker.
Vores fugle springer ud af havet, tårnet, Ørkenen, stranden – de kommer os i møde, flyvende eller døde, svømmende og på jagt. Vi fanger dem aldrig. Får dem aldrig i hænderne. Men lokker dem med ind i fyrtårnet. Og de bliver til fortællinger. De fortæller. Vi fortæller.
Fyrtårnet er en varde. Nu giver vi den vinger.
onsdag den 26. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar