Det er slut. Vi fortæller ikke flere historier på denne blog. Nye opgaver kalder. Vi skal videre.



Besøg vores 2010-projekt på www.naboernekommer.blogspot.com




lørdag den 22. august 2009

Jorden ler af den der kalder et sted sit eget

Vi er ikke de eneste, der skaber nye fortællinger på Anholt. I slutningen af juli besøgte den internationale danse- og kunstgruppe Thud øen.

Thud består af norske, danske og sydamerikanske dansere og billedkunstnere. De opførte danseforestillingen ’Byen jeg kommer fra, eller jorden ler af den der kalder et sted sit eget’ flere gange på Anholt fra den 30. juli til den 2. august.

Forestillingen har sit udgangspunkt i Bergen, hvor den bl.a. er blevet opført i ruinerne efter et gasværk. For en måned siden var den altså på Anholt i en uge. Næste år tager kunstnerne til Mexico for at arbejde videre med forestillingen på gader og pladser i en verdens største byer.

Thud beskriver selv ’Byen jeg kommer fra…’ som ”et intenst og dybtgående møde mellem visuel kunst, scenekunst og musik, der har som mål og blive vist i forskellige landskaber”.

En af de medvirkende i Thuds forestillinger er Malene Pedersen, som er bosat på Anholt. Malene er også en af hovedkræfterne bag fortællingerne i fyrtårnet.

Fra sin base på øen arbejder hun med keramiske værker, skulpturer, installationer og danseforestillinger i mange sammenhænge. I maj og juni var hun i Philadelphia, USA for at skabe en række nye keramiske skulpturer på det internationale keramikcenter The Clay Studio (www.theclaystudio.org/exhibitions/made09.php).

Et af hendes værker derfra ser sådan her ud (det hedder Shelter):




Ingen kommentarer:

Send en kommentar