Det er slut. Vi fortæller ikke flere historier på denne blog. Nye opgaver kalder. Vi skal videre.



Besøg vores 2010-projekt på www.naboernekommer.blogspot.com




fredag den 21. august 2009

Og stjernerne tindrer i den frosne stilhed

Vi nåede alle frem til fyrgården ved syvtiden.
Tabea, Aksel og Katrine tog turen fra Anholt By til fods. Så nu har de afstanden inde i kroppen. Og fyrtårnet placeret i benmusklerne.

De fulgtes med Eva og Hans Arén, som ejer fyrgården. De er vores gode støtter og skal også bo på fyrgården de næste dage. Eva og Hans er svenskere, og Eva kom med samme fly som Sabine og Tabea i eftermiddags.

Malene og Sabine tog bagagen med på fyrgårdens traktor. Der var alligevel for meget til, at vi kunne bære det hele gennem Ørkenen. Så kunne de også lige få ordnet de sidste ting. Og lavet de sidste aftaler. Blandt andet med fotografen Simon Jeppesen

Simon kommer ud på fyrgården på tirsdag for at følge vores arbejde og fortællingerne de sidste dage. Det glæder vi os til. Simon er en knalddygtig fotograf, og det bliver interessant at få hans øjne og kamera på vores fyrtårn. Glæd jer til billederne. Nogen af dem bringer vi her på www.anholtfyr.blogspot.com

Nu er vi samlet: Tabea Dürr, Aksel Striim, Katrine Faber, Malene Pedersen og Sabine Popp. Og nu skal vi til det. Fyrtårnet og fortællingerne. Men først en nats søvn her i vores rede ved tårnets fod. Mens lyset fejer henover himlen, og stjernerne tindrer i den frosne stilhed.

1 kommentar:

  1. I dag er det onsdag. Simon kom i går eftermiddag og er i fuld gang med at fotografere. Nogen af hans billeder kommer her på bloggen i dag.

    SvarSlet